Nilpeter: Lad os komme an på en prøve
Nilpeter testede Christian Gravgaard en formiddag uden beregning og har arbejdet sammen med ham siden.
Få en konsulent ud gratis og uforpligtende i tre timer. Hvis du kan lide, hvad du ser, så lad os indgå en aftale!
Det tilbud takkede trykmaskine-virksomheden Nilpeter ja til, da den var på udkig efter en kompetent Notes partner.
”Det er et fint proof of concept, at man tør sige: Jeg arbejder gratis for dig en halv dag, fordi jeg tror på, du vil bruge mig bagefter,” siger it manager Anders Søndergaard, Nilpeter om henvendelsen fra it-konsulenthuset Christian Gravgaard.
”Det var en rigtig god måde at starte et samarbejde på. På den måde viste Christian Gravgaard, at han vidste, hvad han snakkede om. Det var ikke bare varm luft.”
Lad det komme an på en prøve
Idéen med at give potentielle kunder mulighed for at lade Notes konsulenten komme an på en prøve, gjorde valget af samarbejdspartner lettere for Nilpeter.
”Vores installationer er forholdsvis komplekse, men Christian Gravgaard var lynhurtig til at danne sig et overblik over ham. Og han var lige så hurtig til at komme i gang med at løse nogle af vores udfordringer.
”Faktisk løste han nogle af vores problemer i løbet af en formiddag. Vel at mærke nogle ting vi har knoklet med i lang tid.”
”Han testkørte en række ting for os, så vi kunne se, hvad han kunne. Det gjorde han så overbevisende, at vi har arbejdet sammen med ham lige siden.”
Er ikke som de andre
Nilpeter er en international dansk virksomhed med lige knap 100 år på bagen. Virksomheden er ekspert i trykmaskiner til selvklæbende etiketter, fleksibel emballage m.m. og opererer i en række forskellige lande. I Danmark holder Nilpeter til i Slagelse.
IBM Notes er en del af det tekniske fundament i Nilpeter, og det var netop en Notes-konsulent virksomheden var på udkig efter. En, der kunne supplere de interne ressourcer og løse de Notes-opgaver, der enten ikke er kompetencer eller tid til at løse ved hjælp af egne medarbejdere.
”Vi taler med en række forskellige leverandører hele tiden. Men det fører ikke altid til noget. Det gjorde det med Christian Gravgaard, fordi han kunne noget, vi havde brug for. Han har en bred palet af Notes kompetencer.”
”Det fine ved ham er, at han ikke bruger timevis på at opfinde den dybe tallerken. Han erkender med det samme, hvis en opgave kræver noget, han ikke selv ved. Så har han enten en medarbejder eller én i sit netværk, der har de kompetencer, vi skal bruge.”
”Det sparer tid, og for os er tid lig med kroner og øre.”
Selvkørende og effektiv
Nilpeter værdsætter, at deres Notes konsulent er selvkørende og pligtopfyldende.
”Nogle leverandører skal man jagte rundt i manegen konstant. De sidder og brænder tid af, og det er frustrerende, fordi vi godt ved, hvad det koster. It-folk er ikke billige, så de skal være effektive, når de arbejder.”
”Det er anderledes med Christian Gravgaard. Når man giver ham opgaver, sørger han selv for de bliver løst. Man behøver ikke hele tiden følge op på alting.”
Kommer når der er behov
I starten kom Christian Gravgaard hyppigt hos Nilpeter, så de kunne få styr på virksomhedens Notes installation, finde de ømme punkter og få ham afhjulpet og fjernet. Men nu hvor det basale er på plads går der længere tid mellem konsulent besøgene.
”Christian Gravgaard sagde fra begyndelsen, at vi i starten skulle bruge lidt mere tid til at finde ud af hvor vores problemer var og få ham ordnet. Han sagde også, at hyppigheden typisk falder, når de første udfordringer er ryddet af vejen.”
”Det er den rigtige måde at gøre det på, frem for at komme uge efter uge og så bare sidde og glo ud i luften. Christian Gravgaard kommer, når vi har brug for ham.”
”Det betyder, at jeg mere ser ham som en form for hjælper frem for som en, der bare prøver at score tid.”
Kundens behov er i fokus
”Hvis der er noget, der haster, kan vi altid ringe til ham eller smide ham en mail. Og så bliver der kigget på det med det samme.”
”Ellers aftaler vi fra gang til gang, hvornår vi skal ses igen. Der går typisk længere og længere tid mellem.”
”Så på den måde er han også atypisk i forhold til andre konsulenter. Hvis først de kommer indenfor vil de gerne komme hos dig hver eneste uge. De er nogle gange lidt ligeglade med hvad kunden får ud af det.”